LIDTFEDT.DK
Min egen opskrift





Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!



Dette er en opskrift som er indsendt af sussu. Du kan nu vælge at gå tilbage til siden med listen over fedtfattige opskrifter. En anden mulighed er - hvis du har lyst til selv at prøve kræfter med det - selv at indtaste en opskrift

Frijoles

Ingredienser:

  • 500 gram Bønner, brune, tørrede
  • 25 gram Chili peber, rå
  • 2 fed Hvidløg, rå
  • 1 stk stor Løg, rå
  • 1 spsk Olivenolie

Fremgangsmåde:

Sådan tilbereder man bønner i Sydamerika:

Bønnerne lægges i blød i vand natten over.

Vandet hældes fra, bønnerne skylles. Bønner får nyt vand og et opkog i en stor gryde, hæld vandet fra og kom nyt vand i gryde så bønnerne er helt dækkede.

Bønnerne simrer i 1½ time. Imens steges det hakkede løg i olien. Når bønnerne har kogt de 1½ time tilsættes det stegte løg, hele hvidløg og en hel frisk chilipeber. Spider man hvidløg og chili på en kødpind, kan de fiskes på senere og smides ud.

Nu skal bønner gerne simre yderligere 1 - 2 timer. Pas på at de ikke brænder på. Bønnerne skal være så møre at de let kan mases mellem to fingre og en del må gerne koge ud og jævne suppen. Man kan evt. mase nogle af bønnerne med en grydeske. Bønnerne skal ligge i en slags cremet sovs.

Smag til med salt.

Spises med ris eller tortillaer eller til tex-mex retter.

Andre slags tørrede bønner kan også bruges.

FAKTABOKS
Til 8 personer
Indsendt af sussu
Dato: 17/9 2003

Dette er hvad opskriften indeholder af kalorier, vitaminer mm.

KjKcal
Energi i alt82941975
Energi pr. person1037247

Energiprocent
Fedt11
Protein20
Kulhydrat69
reklame